PS Live logoPS Live logo
PS Live logo
PS Live logo

PCA – buy-ins og udbetalinger

Alle spillere skal have en PSLive-konto for at kunne deltage i en PCA-turnering. Hvis du ikke har en, kan du tilmelde dig på turneringsstedet hos vores liveeventpersonale ved en PSLive-tilmeldingsskranke. Har du spørgsmål? Kontakt os.

Mulighed for buy-in til PCA

Du kan købe dig ind i kommende events med følgende metoder:

  • KONTANT (USD)/CHIPS
  • STARS-KONTO PÅ .COM/.EU/.UK/.FR
  • LUXON PAY
  • PCA WALLET

Hvis du bruger Luxon Pay eller din PokerStars-konto til at købe dig ind, accepterer du udbetalingsbegrænsningerne.

Læs videre for at få mere at vide om hver mulighed.

Du kan betale med kontanter (USD) og chips ved tilmeldingsskranken til alle events. Gå til tilmeldingsskranken, og medbring dit PSLive-kort for at købe dig ind.

Har du en Stars-konto på .com/.eu/.uk, kan du købe dig ind før en event ved at gå til "Events" > "Live" i spilklienten. Onlinetilmelding er muligt fra ca. to uger før en event og indtil afslutningen på sen tilmelding til den pågældende event. Hvis du tilmelder dig online, behøver du ikke gå til tilmeldingsskranken. Du kan blot gå direkte til billetskranken.

Har du en Stars-konto på .fr, skal du gå til tilmeldingsskranken ved eventen for at købe dig ind med penge fra din konto.

Bemærk: Der er regionale begrænsninger på online-buy-ins. Kontakt vores tilmeldingsteam, hvis du er i tvivl.

Luxon Pay er den officielle betalingspartner for PokerStars Caribbean Adventure (PCA). 

Du kan downloade appen i App Store og Google Play.

www.luxonpay.com 

Du kan købe dig ind på mobilen i Luxon Pays app. Vælg: Shop -> Vælg "PokerStars Live" -> Vælg "PCA" -> Vælg turneringen, og køb dig ind

Tilmelding er muligt fra ca. to uger før en event og indtil afslutningen på sen tilmelding til den pågældende event. Gå til tilmeldingsskranken ved eventen for at afhente din billet.

Sæt penge ind på din PCA Wallet, og brug dem til at betale for cash games og tilmelde dig turneringer.

Med elektronisk overførsel:

Luxon Pay er den officielle betalingspartner for PokerStars Caribbean Adventure (PCA) og kan bruges til elektroniske overførsler. Penge modtaget via Luxon Payments Limiteds bank bliver overført til din PCA Wallet, hvorfra du kan bruge dem til at købe dig ind i turneringer eller hæve chips til cash games på spillestedet under PCA. Kontakt Luxon-teamet for at få bankoplysninger.

Med turneringsudbetaling:

Du kan vælge at indsætte dine turneringsgevinster på din PCA Wallet og bruge disse midler til senere turneringstilmeldinger.

VIGTIGE OPLYSNINGER – LÆS OMHYGGELIGT

Kredit-/debetkort

Vi modtager IKKE kredit- eller debetkort som betaling af buy-in til turneringer ved PCA 2023. Du kan købe chips på casinoet for et gebyr på 6%. Casinoer tager kun imod kort i spillerens navn, og der kan være begrænsninger på, hvilke kort der kan bruges.

Valutaveksling

Vi tilbyder IKKE valutaveksling. Det er dit ansvar at sikre, at du medbringer amerikanske dollars til brug på stedet.

PCA Wallet

Du kan bruge din PCA Wallet til at købe dig ind i liveevents eller få udbetaling af præmier. I afsnittet PCA Wallet herover kan du se, hvordan du sætter penge ind på din PCA Wallet. Alle penge skal udbetales, når PCA slutter. Gå til PCA Wallet-skranken for at udbetale i kontanter eller lave en elektronisk overførsel til din bankkonto.

Generelle oplysninger

  • Tilmeldingsskrankerne er klart markeret ved hver event.
  • Tilmeldingsskranken er åben hver dag fra en time inden den pågældende dags første turnering. Tilmeldingsskrankerne forbliver åbne, til den sene tilmelding for dagens turnering er slut.*
  • Tilmeldingstidspunkter for specifikke turneringer kan ses i PokerStars Live-appen. Download den nu til Android og iOS.
  • Allerede tilmeldte spillere kan hente deres turneringsbilletter ved billetskranken, når tilmeldingen til den pågældende turnering er åben.

*Ændringer kan forekomme.

Bemærk:

  • Afmelding er ikke muligt, efter turneringen er begyndt, og buy-in-beløbet bliver føjet til den samlede præmiepulje.
  • Buy-ins modtages kun via én betalingsmetode. Du kan eksempelvis ikke benytte både kontanter og midler fra din Stars-konto.

PCA – udbetalingsmuligheder

Du har en række muligheder for at udbetale, herunder kontant, indbetaling på Stars-konto, Luxon-konto eller elektronisk overførsel. Der er begrænsninger på visse udbetalingsmuligheder afhængigt af status på din konto og på det beløb, en spiller kan få i kontanter.

Du kan vælge at få dine gevinster overført med én eller flere af betalingsmetoderne.

  • KONTANT – der kan være et kontantmaksimum
  • STARS-KONTO PÅ .COM/.EU/.UK – der kan være begrænsninger baseret på region og kontostatus
  • LUXON PAY – inden for 24 timer kan du få sat dine gevinster ind på den Luxon-konto, som du brugte til at købe dig ind.
  • PCA WALLET – brug din PCA Wallet til at købe dig ind i turneringer eller udbetale for at spille cash games (der kan være en minimumudbetaling). Eventuelt resterende saldo skal udbetales, når festivalen slutter.
  • *ELEKTRONISK OVERFØRSEL VIA LUXON – du kan bruge Luxon til at overføre penge elektronisk til din bankkonto. Du kan sende gevinster fra turneringer/cash games tilbage til din bankkonto ved hjælp af elektronisk overførsel via Luxon. Luxon bekræfter, at pengene er legitime gevinster fra turneringer/cash games.

*Hvis du gerne vil have overført penge via din bank, skal du udfylde en udbetalingsformular, som kan fås ved PCA Wallet-skranken eller ved at klikke her.

Luxon Pay vil forsøge at behandle alle overførsler inden for syv hverdage efter festivalens afslutning. Hvis du har brug for flere oplysninger, kan du sende en e-mail til PCA@Luxon.com.